Men dem der bruger det er ikke dygtige til at omskrive, ellers er de for dovne. - @EvilCartyen
Eller ordblinde, som én af mine bekendte. Hun er begyndt at bruge ChatGPT til at korrekturlæse sine tekster på arbejde, når hun er færdig med at skrive dem.
Folk kan jo også bare komme til at skrive ligesom en AI, vel? - @SorteKanin
I forlængelse af din pointe, så er AI fatigue en ting. Vi bliver så vant til AI-genereret indhold, at kreativt og ellers-imponerende arbejde risikerer at blive afvist som "det er nok bare AI" - lidt a la en moderne form for "fake news!".
Pudsigt tiltag. Underlig timing. Er det for at tilgodese store virksomheder som Novo? Det bliver godt nok kaldet en iværksætterstrategi - det lyder jo umiddelbart som et løft til mindre virksomheder.
Jeg kan godt følge dig i nogle af dine pointer. Rekruttering af udenlandsk arbejdskraft i sundhedssektoren er helt sikkert ikke ligetil. Det er et problem, som de fleste lande i Europa bokser med. Der skal nok mere til end bare at smide penge efter det - det handler også om uddannelse, fastholdelse og ordentlige arbejdsforhold (som du nævner).
Jeg ved ikke nok om forsvarsaftalen. Jeg forstår, at aftalen er med til at give os stabilitet, og at vi bedre lever op til vores forpligtelser i NATO. Kender ikke til det bagvedliggende politiske arbejde, andet end at der er enighed og lagt en retning.
Ift. velfærd, kan jeg egentlig godt forstå frustrationen. Selvom regeringen har afsat penge til f.eks. psykiatrien og ældreplejen, er det sikkert ikke nok.
Målsætningen om CO2-neutralitet i 2045 mht. klimaet er i det mindste et skridt i den rigtige retning, selvom ambitionerne godt kunne være højere.
Din kommentar til det økonomiske lyder... ideologisk, i mangel af bedre ord. Jeg er ikke ekspert, men der er vist delte meninger blandt økonomer om, hvorvidt skattelettelser skaber jobs, eller om offentlige investeringer er bedre. Jeg ved ikke, om svaret er så enkelt.
Alt i alt virker det på mig til, at regeringen som helhed klarer det okay under relativt svære vilkår - men helt sikkert med plads til forbedringer.
Anyway, tak for at diskutere det og for at dele dit perspektiv. Hurra for Novo.
Mon det skaber præcedens for, at andre udenlandske arbejdere får lettere til bedre forhold? ... Såfremt de melder sig ind i en fagforening. I dette tilfælde står der i artiklen, at der kun er nogle ugers arbejde tilbage.
Overordnet set lyder det som et skridt i den rigtige retning, selvom det ikke løser problemet med underbetaling generelt.
Jeg mindes at specialklassen i min barndoms skole bare blev pacificeret ved at læse tegneserier dagen lang. Så var de da af vejen. Det er ikke en løsning som jeg kan stå inde for.
Ja, det erindrer jeg også. Godt at samfundet har flyttet sig siden.
Jeg tror ikke på at inklusionen af de lidt langsommere lærende børn er fagligt skadelig for de normale børn. [...] Det er mere den distraktion som sker, som er problematisk.
"Problembørn" (læs: autistiske, udsatte, højt begavede, o.lign.), der ikke får støtte, har desværre tendens til at besværliggøre undervisningen og derved sænke indlæringen for de "normale børn" (læs: velfungerende, neurotypiske, fra kernefamiler, o.lign.)
De får forskellige opgaver tilpasset til den enkelte med mulighed for at trappe op og ned efter behov.
[Pravdfond] har støttet tilsvarende juridiske tilbud over stort set hele Europa.
Flere europæiske efterretningstjenester har oplyst til DR, at rådgivningscentrene reelt er en brik i et russisk propagandafremstød, der skal skabe historier om diskrimination af russisktalende borgere i udlandet.
Endemålet er ifølge den estiske efterretningstjeneste KAPO at skabe "en begrundelse for at blande sig direkte i andre landes indre anliggender".
Gad vide, hvor dybt det stikker. Godt at der er folk, som er ved at optrevle dette.
Erfaringer fra USA: Erfaringer fra skoler i Los Angeles viser, at to lærere i klassen, hvoraf den ene har specialpædagogisk viden, kan skabe et trygt og anerkendende læringsmiljø. Dette kan også overføres til danske forhold.
Dét, tror jeg faktisk, vil have en positiv effekt. Det vil ikke løse problemet, men det vil gøre det lettere for læreren at gennemføre undervisningen, når der er en dedikeret pædagog (med specialviden, som det foreslås) til at aflaste.
Det sker bare alt for sjældent, at der er mandskab nok, da det er dyrt, og der er mangel på både lærere og pædagoger.
Men jeg anerkender, at det kunne være en del af løsningen på et komplekst problem.
Hold mig ikke op på det, men jeg mindes at ~5% mennesker på globalt plan er på spektret - altså har enten en grad af autisme eller AD(H)D. Af de 5% udgør størstedelen et skyggetal, som ikke er diagnostiseret.
EDIT:
Har undersøgt mit postulat hos Claude3, der skriver følgende:
Ifølge en meta-analyse publiceret i tidsskriftet JAMA Pediatrics i 2022, er den globale prævalens af autismespektrumforstyrrelser (ASD) estimeret til at være omkring 1-2% [1].
En rapport fra World Health Organization (WHO) i 2022 anslår, at cirka 1 ud af 100 børn på verdensplan har autisme [2].
Når det gælder AD(H)D, estimerer en meta-analyse fra 2021, publiceret i American Journal of Psychiatry, at den globale livstidsprævalens er omkring 2,58% [3].
En rapport fra WHO i 2022 anslår, at AD(H)D påvirker omkring 2,2% af den globale befolkning [4].
Baseret på disse kilder ser det ud til, at den samlede prævalens af ASD og AD(H)D på globalt plan er tættere på 3-4,5% end de nævnte 5%. Dog er det vigtigt at bemærke, at der kan være et betydeligt antal udiagnosticerede tilfælde, som du nævner, hvilket kan øge det reelle tal.
