Anders Vistisen fra Dansk Folkeparti deltog i en debat med EU-chef Ursula von der Leyen og andre spidskandidater forud for EU-Parlamentsvalget. Han startede kontroversielt ved at angribe von der Leyen direkte og erklærede, "Bruxelles er blevet en sump, hvor ikke-valgte bureaukrater forfølger deres vision om en føderal superstat. Det skal vi stoppe. Derfor er vores løfte i dag, at vi vil fyre 10.000 bureaukrater i Bruxelles. Og jeg vil gerne starte med dig, Ursula. Din kommission og dit lederskab har været en katastrofe." Han blev mødt med overraskelse og kritik fra salen.
Under debatten blev Vistisen kritiseret af Bas Eickhout fra De Grønne, som påpegede hans gruppes forbindelser til Putin-venlige partier og behovet for at rydde op i eget hus, før man prædiker for andre. Vistisen blev også kritiseret af Ursula von der Leyen og andre kandidater for hans tilgang til antisemitisme og andre politiske spørgsmål.
Efter debatten modtog Vistisen kritik fra tilskuerne, især de unge, for hans uhøflige og kontroversielle tilgang til debatten. Til trods for kritikken tog Vistisen det roligt og bemærkede, "Jeg havde ikke forventet andet, når debatten holdes ved et af de mest proeuropæiske universiteter i Europa."
Jeg syntes faktisk, at modargumenter med "at rydde op i eget hus først" er temmelig ubrugelige helt generelt. Når de bruges er det oftest for bare at afvise kritik uden at ville forholde sig til det, med den begrundelse, at modparten jo heller ikke er fejlfri. I det her referat fremstår deres svar på hans kritik meget som whatabout-isme.
Det er rigtigt. Problemet er bare at hans kritik også er usaglig ordbæ uden argumenter. Derfor kan man heller ikke forholde sig og argumentere sagligt imod den.
De fremstår bare lige så tåbelige og uintelligente som ham ved at svare på den måde. Det bliver mudderkast fra begge sider, ingen af dem kommer ud af det særligt godt.
