Min far var i modstandsbevægelsen. Skjulte våben, uddelte modstandsblade, og lagde lejlighed til møder i bevægelsen.
Min farfar var også i modstandsbevægelsen, i en anden del af landet, og ledte en gruppe modstandsfolk. Han døde desværre før jeg havde en alder hvor jeg kunne forstå det, og snakke med ham om det.
Min far talte aldrig om det, og vii havde altid lys i vindueskarmene da jeg var barn.
For mig er de indbegrebet af hverdagens helte, og uanset hvor lidt eller hvor meget deres arbejde påvirkede Danmarks situation, så synes jeg de var pisseseje fordi de gjorde noget!
Jeg har mange gange spurgt mig selv, om jeg ville kunne gøre hvad de gjorde, hvis omstændighederne skulle opstå. Jeg kender ikke svaret.