Jeg er lige blevet færdig med Glenn Bechs Farskibet, der handler om at behandle traumer, der opstod efter farens selvmord og de efterfølgende ubehagelige stedfædre. Den gik virkelig under huden og udover at have lyst til at give ham et kram, giver den konstant lyst til at kramme mine børn mere.
Nu overvejer jeg at kaste mig over Faysa Idles Et ord for blod, men jeg har nok brug for noget lidt mere positivt og fjollet inden da.