bobslaede ,

Vi gør lidt stop på vejen til destinationen, og også gerne på vej hjem.
Sidste sommer gik turen til Wien, Budapest, campingplads i Kroatien, og så Østrig på vej hjem.
Vi kører typisk 2-3 timer ad gangen, så stopper vi 10-15 minutter for at lade op, og lige strække benene, og så videre igen.
Vi startede om eftermiddagen hjemme fra Jylland. Der har vi meget strøm på, så kører vi måske 4 timer, stopper og lader op og får aftensmad. Derefter kører vi 2-3 timer, og så skal teenagerne på bagsædet begynde at slukke for deres grej.
Næste morgen var vi i Wien. Der blev vi et par dage, og fik set lidt. Så kørte vi videre til Budapest om formiddagen, og var fremme hen ad eftermiddagen. Der blev vi også et par dage. Så kørte vi til campingplads hvor vi havde lejet en hytte. Her blev vi en uge og nød vejret og hvad der ellers lige var i nærheden.
På turen hjem stoppede vi en overnatning i de østrigske bjerge. Så smukt, og noget helt andet klima. Det var dejligt. Til sidst gik den bare direkte hjem. På turen hjem skal vi bare lande med meget lidt strøm på, så der kan vi nemt skippe den sidste opladning.

I år går den nok over Holland og så ned i Frankrig et sted.

  • All
  • Subscribed
  • Moderated
  • Favorites
  • [email protected]
  • kbinchat
  • All magazines